TEKNISK SERVICE / MASKINSUPPORT

Vi har eget serviceværksted, som udfører alle garantireparationer på vort el-værktøj, batteriværktøj, trykluftprodukter og haveværktøj. Hitachi Power Tools Denmark A/S har som målsætning at reparere/færdiggøre maskiner indenfor 24 timer efter modtagelse.

Efter en tids brug trænger de fleste maskiner til et serviceeftersyn for at forlænge maskinens levetid. Et generelt serviceeftersyn består af adskillelse, rengøring og udskiftning af olie, fedt og evt. sliddele.

Som følge af Hitachis gennemprøvede kvalitet gives 36 måneders garanti fra købsdato på materiale- eller produktionsfejl. Dette gælder også batterier og ladere. 36 måneders garanti gælder kun produkter købt efter 01.01.2013 via Hitachi Power Tools Denmark A/S' distributionskanaler. Produkter købt før denne dato eller via internationale distributionskanaler følger Hitachis internationale garantibestemmelser på 24 måneder.

Hitachis primære fokus på tilfredse kunder forpligter. Eventuelle fejl og mangler repareres gratis - forudsat at fejlen ikke kan betragtes som normal slitage eller skyldes fejlagtig brug. Garantien ophører ved brug af uoriginale reservedele.